Historien

I surferbyen Raglan i New Zealand så jeg en lang kø på fortovet, da jeg besøgte nogle gamle venner for nogle år siden. Min new zealandske veninde forklarede, at det var Real Fruit Ice cream. Ja, ja, tænkte jeg, hvad er der specielt ved det??

Men da det blev min tur til at vælge frugt og bær til min is, og da jeg smagte den første bid - ja, da var jeg solgt.

Det var bare lækkert!  De frosne fine bær bragte den søde bløde vanilje is alt, hvad der skulle til for at bringe lykke.

I flere årtier har jeg drømt om at eje en isbutik. 

NU skal drømmen føres ud i livet. Jeg har valgt en mobil salgsvogn, hvor jeg vil slå salgsklappen op, når solen skinner, spille dejlig musik, og glæde mine kunder med frisk is og en sjov oplevelse. Lige dér, hvor du er. 

Så kom og vælg din egen gode smag!